Positiv politik, tak!

Tor Nørretranders prøveballon Under RadarenFoto: Andreas Bergmann

Af Tor Nørretranders 

Vi har brug for positiv politik – forsøg på at skabe et bedre liv og et bedre samfund, ikke bare politik som forsøg på at fjerne problemer og rydde op. Den politiske diskussion i Danmark har gennem de seneste årtier mistet drømmene, visionerne og forestillingen om noget ukendt og bedre. Det er forfaldet til en administrativ budgetøvelse, der går ud på at afskaffe ulykke på den billigst mulige måde.

De vestlige samfund har da også gennem de seneste århundreder haft kolossal succes med at fjerne ulykke fra folks liv – mindre fattigdom, mindre sygdom, mindre nedslidende arbejde, mindre elendighed. Og det er godt. Både marked og stat har bidraget til at mange problemer er blevet mindre.

Mindre ulykke får ikke lykken til at gro

Men vi har også været naive. Vi troede, at mindre ulykke, automatisk betød mere lykke. Men sådan hang det ikke sammen. Mindre ulykke betyder mindre ulykke, og det er godt. Men det er ikke det samme som lykke.

Lykken gror ikke ud af penge, money can’t buy me love. Lykken gror heller ikke ud af statslige reguleringer og ordenshåndhævelse – de fjerner i bedste fald ulykke. Lykken gror et andet sted: Mellem mennesker, der ser hinanden i øjnene og føler tillid, varme, glæde, tilknytning, solidaritet, fællesskab, velvilje, kontakt, hjælpsomhed, engagement, medfølelse, omsorg. Lykke er noget der opstår når vi vil hinanden, frivilligt.

Lykken gror ud af noget, som er helt forskelligt fra det, dansk politik handler om. Den handler om højre eller venstre, mere marked eller mere stat. Men det er slet ikke det vigtigste spørgsmål. Det vigtigste er en helt anden akse: Mere eller mindre civilsamfund.


Det gode samfund handler om den frivillige generøsitet 

Civilsamfundet er alt det vi gør med og for hinanden, helt frivilligt, uden at vi får penge for det, uden at loven påbyder os det, uden at vi skal eller bør, men bare fordi vi har lyst. Mellem naboer, i sportsklubber, i kulturlivet, i familien, blandt vennerne, på vejen, i boligkvarteret, i kantinen. 

Hver gang vi siger til hinanden – eller i hvert fald kunne have sagt: “Åh, det havde du da ikke behøvet…”, så foreligger der en generøs handling, en lille gave, der er blevet givet. En udveksling, uden at der var varer og penge involveret, uden regler og forordninger. Vi behøvede ikke, vi havde bare lyst.

Det gode samfund handler om det generøse samfund, hvor vi hjælper hinanden fordi vi har lyst. Det civile. Det selvorganiserede.

Det buldrer frem i disse år. Ikke bare internettet og miljøbevidstheden, men også det legende, det sportslige og det spirituelle er områder, hvor folk selv tager fat.

 Det er lykkeligt, for det er drømme, der bliver levet ud, visioner om en bedre verden. Det er dem man bliver lykkelig af at skabe. Det er det der fører til et bedre samfund. Og et rigere samfund!


Vi skal leve af at turde

For man skal ikke tage fejl af Danmark er blevet rigt på at turde. Folket krævede de underligste ting, uddannelse for alle, sygdomsbehandling for alle, miljøkvalitet for alle, vedvarende energi for alle – politikerne gik nølende med på det og skabte en statslig efterspørgsel efter udstyr til at drive skoler hospitaler, rensningsanlæg, vindmøller. Erhvervslivet fik et marked og udviklede teknologi, som siden kunne afsættes på verdensmarkedet. En forbløffende stor del af dansk erhvervsliv er udviklet ved at forsyne velfærdsstaten med hjælpeteknologi.

Derfor er det helt afgørende for samfundets økonomiske velbefindende, at der er mennesker der tør slås for en bedre verden. Det er faktisk det vi skal leve af. Dem, der kun tænker på 

økonomi, erhvervstilskud og påholdenhed, kører landet i sænk, rent økonomisk. 

Danmark skal leve af at skabe grøn teknologi, human teknologi, fødevarefællesskaber i storbyerne, bedre omsorg for de svage, mere horisont i uddannelser og flere udfordringer i naturen til børnene.

 

Vi skal blive glade for at blive rige

Vi skal leve af alt det positive, alt det vi har lyst til. Den negative politik gør os kun fattigere.

Det er et mærkeligt og lidt paradoksalt budskab: Vi skal gøre det sjove, fordi det er det vi bliver rige af. Vi skal ikke prøve på at blive rige, så vi kan blive glade. Vi skal prøve på at blive glade, for så bliver vi rige af det.

Men er det ikke præcis det livet går ud på: Glæde giver succes, mens succes langtfra altid giver glæde. Det fornemme er også, at hvis man går efter at blive glad, bliver man jo glad, selv hvis man ikke blev rig af det.


Så det er bare med at komme i gang.

 

Tor Nørretranders er forfatter og har blandt andet skrevet bøger som “Det generøse menneske”, “Civilisation 2.0″ og “fælledskab” (med Søren Hermansen). Bogen “Vær nær – sammenhæng i samfundet” udkommer 23. maj. Den handler om hvad der får os til at hænge sammen som mennesker og som samfund. Med andre ord: positiv politik.

 

  • jørn haugaard

    Positiv politik – klart – men for mig er det også vigtigt, at det er en politik der giver magten fra sig i stedet for at tage den væk fra “almindelige mennesker”. Og måske tingene hænger sammen – de politiske skænderier som medierne er fyldt med, har måske netop rod i at det drejer sig om politikere der kæmper om at få magten, i stedet for at give den fra sig. Og en visionær politik, er vel kun bærerdygtig hvis den deler magten ud og derved skaber glæde og indflydelse. Måske det også derfor vores samfund er så optaget af penge, fordi det er den sidste målestok vi har tilbage i et samfund uden visioner om at dele magten. En positiv politik, skal vel bærer en vison om at skabe skabe et bedre og mere kreativt og innovativt samfund – Og her tænker jeg ikke på innovation som en kilde til nye produkter og større overskud på betalingsbalancen – jeg tænker på innovation som en kilde til at skabe et samfund hvor borgerne lever spændende, meningsfulde og sociale liv.

    • Uffe Elbæk

      Kære Jørn – jeg kan ikke være mere enig med dig. Men hvordan knækker vi den politiske kode, så vi undgår disse fastlåste og energidrænende konfrontation. Ofte er politik et nulsumsspil. Sådan virker det ihvertfald ofte. Men det er barte ikke godt nok, hvis vi skal løse de enorme – men også enormt spændende – udfordringer som Danmark (og resten af verden) står overfor. Under Radaren er et forsøg på at skabe et andet politisk rum. Både her på bloggen og ude i det “virkelige liv”. Eksempelvis ved vores saloner og her til juni til Folkemødet på Bornholm. Du skal ha tak fordi, du har villet dele dine overvejelser med os. Og kom endelig til at vores kommende arrangementer. Eller tips os gode virksomheder og organisationer som vi skal pege en positiv pegefinger efter. Under Radarens ambition er nemlig at tale det progressive Danmark op – og ikke ned! Ha en god weekend og tak for dit engagement. Kh Uffe Elbæk

      • jørn haugaard

        Kære Uffe – Uha den er svær. Tiden er desværre lidt imod os, fordi der i høj grad er fokus på selvpromovering og personlig branding. Jeg tror i virkeligheden det handler om at turde anderkende, at vi ikke kender fremtiden og ikke ved hvordan vi skal løse de udfordringer Danmark og den danske velfærdsmodel står over for. Innovativt samarbejde og kreativ dialog kan ikke opstå i et miljø hvor begge parter bilder sig ind at de har svaret. Mit bud vil være at lave konkrete projekter til gavn for almindelige mennekser – mennekser der står til at drage nytte af samarbejde og fællesskab. Både det politiske system såvel som de virksomheder der tjener deres penge på almindelige mennekser, lever af den for samfundet usunde og konfrontationsprægede adfærd. Måske ikke særlig positivt og opløftende i forhold til at dette glimmernede initiativ netop drejer sig om politik – et forrum jeg ikke tror på i den nuværende form,og som jeg også har svært ved at se vil ændre sig i overskuelig fremtid – men jeg er en drømmer og deltager gerne :-)

        • Uffe Elbæk

          Kære Jørn – hele idéen med Under Radaren er netop at sætte fokus på helt konkrete positive initiativer (eksempelvis Baisikeli-virksomheden som vi fremhævede her på bloggen i går). Og samtidig starte en diskussion om den 4. sektor som et muligt bud på en generation 2.0 af andelsbevægelsen. Vi tror på en kombination af opdrift og perspektiv på en og samme tid. Hvad angår de mere traditionelle poltiske rum som borgerrepræsentationen, regionsrådet eller Folketinget, så foregår der også der vigtig politisk arbejde. Og helt nødvendigt politisk arbejde. Hver dag. Tag noget så lavpraktisk som cykelstierne – og dermed cykelkulturen – i København. Hvis der ikke havde siddet progressive medlemmer af borgerrepræsentationen – på tværs af de politiske partier – så havde København aldrig ændret transportkulturen fra biler til cykler.

          Jeg ved selvfølgelig godt, at der kan gøres endnu mere. Men det er et godt eksempel på, at det er helt afgørende hvilke politikere der bliver valgt ind i på disse tre politiske niveauer. Det samme gælder i Folketinget. Igen og igen oplever jeg, hvor afgørende det er er at der er et progressivt flertal, der tør sætte en anden retning for Danmark. Nogen gang er vi så ikke modige nok. Eller gør det godt nok. Og derfor skal sådan nogen som jeg og mine kollegaer i Folketinget hele tiden positivt presses udefra. For sagt med et lille smil, så er innovationskraften altså større udenfor borgen end indenfor. Under Radaren er sådan et forsøg: At skabe (vores bud på) en politisk innovationskraft, der gennem konkrete positive eksempler suppleret med et sammenhængende nyt bud på, hvordan vi kan indrettet samfundet kan inspirere den politiske diskussion i Danmark – uanset hvor denne diskussion så ellers foregår. Om det rundt om køkkenbordet, på stamcafeen eller i Folketingssalen. Endnu engang super tak fordi du har lyst til at dele dine tanker med os andre!

UnderRadarenCenterAligned2

Under Radaren takker af

Under radaren har opfyldt sin egen målsætning om at stille skarpt på positive initiativer i Danmark i 2013. Nu er tiden inde til at hæve ambitionsniveauet.




tedtalks allan savory

Kan kødkvæg redde klimaet?

Naturen er et ufatteligt kompliceret, velsmurt urværk. En verdensomspændende maskine, der kører på solenergi. I denne TEDtalk fortæller biolog Allan Savory hvordan han, selv om han havde de bedste intentioner, endte med at øve vold mod denne fantastiske maskine, fordi han ikke forstod den. Og så kommer han med et livsbekræftende bud på, hvordan skaden kan gøres god igen – med naturens egne værktøjer, selvfølgelig.




lejrekommune

Enig kommunalbestyrelse vælger økologien

Hvis Samsø er landets førende kommune når det gælder vedvarende energi, er Lejre det helt store gode eksempel på økologiområdet. På rådhuset har der været bred opbakning om en helstøbt plan, der skal få økologien ud i alle hjørner af kommunen. Det er godt for naturen og for folkesundheden.